Historie

Holger Danske billede

 

 Logens historie

 

Den følgende gennemgang af logens første 100 år skal ikke ses som et fuldgyldigt billede af logens forhandlinger og dens indre liv og langt mindre som et udtryk for logens betydning for samfundslivet og Esbjerg bys udvikling.

 

I Håvamål står: "Mindets styrke er de dødes liv"
- så lad os da mindes svundne tiders brødre ...

 

Vor loge har sine rødder dybt begravet i Vestjyllands sand.

Fra en nu nedlagt broderloge nr. 8 Marcellus i Lemvig udgik i 1884 broderloge nr. 17 Steen Blicher i Ringkøbing. Oprindeligt dækkede broderloge nr. 17 Steen Blicher i Ringkøbing hele den vestjyske kyst fra Ringkøbing og sydover. Men en gruppe af logen s brødre med tilknytning til Esbjerg/Varde-området ønskede snart efter at danne en broderloge i den sydlige ende af distriktet.

Derfor mødtes i maj 1885 seks brødre af Steen Blicher hos broder F. Neidhardt i Varde: Togfører CM. Dahl, købmand F. Neidhardt, overbetjent G.l. Hansen, handelsagent M. Timmermann, S. Sivertsen, og betjent H.C. Hansen. Brødrene dannede med C.M. Dahl som formand en Odd Fellow forening med henblik på dannelsen af en broderloge i Varde.

Ved dette møde enedes man tillige om at optage driftsinspektør ved banen, kaptajn T.V.C.C. Hartz i foreningen - og han blev kort efter indviet i Steen Blicher. En anden nøgleperson var br. J.P. Jensen af broderloge nr. 1 Danmark, som var kommet til Esbjerg som havnemester.

På daværende tidspunkt krævedes blot 5 brødre for at danne en Odd Fellow loge, men da det forlød, at der ved udgangen af 1886 skulle 30 brødre til at danne en broderloge, tilskyndede Ringkøbing logens overmester, broder Erik Holst, brødrene til at fremskynde dannelsen af en loge i Varde. Broder Erik Holst bistod således med forarbejdet. Ordenens stormester broder Holck havde bemyndiget broder Erik Holst til at repræsenterede Ordenens ledelse i København. Et arbejde han nyligt havde udført som stifter af broderlogen i Ringkøbing.

Den 15. april 1886 vedtoges det, at følgende brødre skulle stå som logens stiftere: Tre brødre fra Varde: C.M. Dahl, T.V.C.C. Hartz, F. Neidhardt og tre brødre fra Esbjerg: J.P. Jensen, maskinmester J.P. Eilert og bagermester A.L. Kjøgx. Så sent som den 4. maj 1886 fastlagdes, efter forslag fra broder C.M. Dahl, at give den nye loge navnet Holger Danske efter at navnet Skt. Johannes havde været overvejet. Navnet Holger Danske skulle antyde, at der i det skjulte slumrer kræfter, der kan vækkes til virksomhed i nødens time.

Broderloge nr. 20 Holger danske indstiftedes den 15. juni 1886.

Logens første overmester blev broder T.V.C.C. Hartz - og allerede på indstiftelsesdagen blev 9 brødre overflyttet og yderligere 6 brødre indviet, så logen fra begyndelsen bestod af 21 brødre.

 

Logens lokaler 

Broderlogens første logesal var indrettet i Varde Banks ejendom i Varde.

Den blev i forbindelse med logens indstiftelse indviet af broder E. Holst fra Ringkøbing den 15. juni 1886 klokken 14 - og samme dag klokken 17 institueredes broderlogen. Der afholdtes herefter ugentlige møder, men allerede i begyndelsen af august samme år blev der klaget over lokalerne, der var meget varme og beklumrede, hvorfor møderne i sommerperioden henlagdes til 14-dagesmøder - og brødrene begyndte at lede efter andre lokaler.

Den 9. oktober 1889 besluttedes det at flytte broderlogen til Esbjerg - og den 22. oktober samme år indviedes lejede lokaler i kobbersmed Carl Graffs ejendom i Kongensgade 74 til loge brug. Broderlogens første møde i de nye lokaler afholdtes dagen efter.   Det stod hurtigt klart, at heller ikke disse lokaler var optimale - blandt andet var de så dårligt isolerede, at broderlogens forhandlinger kunne følges uden for bygningen - og broderlogens brødre besluttede derfor ved et møde i januar 1891 at flytte til lejede lokaler i Kirkegade 2. 

Lokalerne var beliggende i kvistetagen, med hvælvet loft og dekorationer på væggene. Disse lokaler indviedes af broder Storsire Petrus Beyer den 25. september samme år - 1891. Nogle år senere drøftedes muligheden for at bygge egen ordensbygning, men dette førte ikke til noget. Men i 1897 flyttede man igen. Broderlogen lejede lokaler i Kronprinsensgade 22-24, hvor man indgik en tiårig lejekontrakt. Det var et lokale rigt dekoreret med ordenssymboler og med hvælvet loft. Størrelsen var 14 gange 18 alen og med en højde på 8 alen - omsat til nutidsmål et betragteligt lokale på godt gange 10 meter og med en loftshøjde på knap 5 meter. I forbindelse hermed fik broderlogen sine nye pulte i egetræsmaling.

Ved årsskiftet 1915-16 diskuteredes muligheden for at erhverve ejendommen, hvor broderlogen havde til huse. I marts 1916 meddeltes det broderlogen, at man havde fået et tre måneders tilsagn om at kunne erhverve ejendommen for en sum af 22.000 kroner. En ombygning ville yderligere andrage 14.000 kroner. Ved logemødet efterfølgende uge stilledes forslaget i bero, da man havde endnu måned at beslutte sig i - og da der var udsigt til, at en kreds af brødre ville erhverve ejendommen med henblik på udlejning til logen.

I august 1916 blev det meddelt broderlogen, at købet var foretaget af en gruppe brødre, der var villige til at forestå ombygningen og udleje lokaler til broderlogen - mod en huslejeforøgelse. En stadig forbedring af forholdene lå dog brødrene på sinde. Allerede efter et par år blev selskabslokalerne og logesalen ombygget - og af regnskabs-fremlæggelsen i juni 1918 fremgik det, at udgiften hertil har været på ca. 3.500 kroner. I foråret 1919 etableredes på foranledning af broder Hans Nielsen en byggefond. Der var nu en vis ro omkring byggeplaner i en årrække, men i det tidlige efterår 1922 dukker spørgsmålet endnu engang op. Nogle brødre havde tidligere erhvervet en grund med henblik på at sikre broderlogen en kommende byggegrund. Grunden var beliggende nabo til "Hotel Royal". Broderlogen besluttede dog, at man ikke ville bygge på grunden.

I 1926 dukkede spørgsmålet atter op. En af broderlogens brødre, broder arkitekt N. Chr. Nielsen, havde udarbejdet et forslag til bygning af en ejendom i Kongensgade 34. Det var mellem Englandsgade og Torvegade, omtrent hvor Esbjerg Teater dengang var beliggende. Forslaget omfattede foruden logesal og selskabslokaler også butiksarealer og restaurationslokaler. Det var et visionært projekt, der dog blev skrinlagt, skønt alle var enige om, at broderlogen trængte til nye lokaler. De anslåede udgifter i forbindelse med projektet var fastsat til ca. 400.000 kroner. De næste år var præget af byggetanker, og der samledes penge til et kommende byggeri på flere områder - bl.a. ved kontingentforhøjelser, personlige bidrag mm.

I 1929 solgte selskabet bag logens bygning ejendommen med en sikring af uforandret lejemål i 3 år. Overskuddet fra ejendommen blev givet til logens byggefond, ligesom et tidligere realiseret overskud i ejendommen var blevet givet til logen. Siden fik logen en anselig gave fra broder kaptajn Jens Rasmussen i Nørresundby - et beløb i størrelsen 25.000 kroner blev overført til logens byggefond. I foråret 1930 erhvervede logen en byggegrund i Havnegade - Broder arkitekt N. Chr. Nielsen udarbejdede tegningerne til ejendommen – selskabs-lokaler og køkken i stueetagen - på førstesalen logesal og portnerbolig. Den anslåede byggesum var 90.000 kroner samt 17.500 kroner til køb af grunden.Et overslag allerede få måneder senere affødte en del diskussion - beløbet var nu steget til ca. 140.000 kroner - hvilket efter tilbudshjemtagelsen viste sig at holde stik. Byggesummen ville udgøre 139.975 kroner.

I en skrivelse fra Storlogen af 6. september 1939 godkendtes byggeriet - og bygningens grundsten blev nedlagt den 15. oktober 1930. Den første sten blev nedlagt af broder distriktsdeputeret storsire Guldager i Venskabets navn, den anden af broder overmester Høgbjerg i Kærlighedens navn og den 3. sten af broder exmester A.E.D. Bruhn i Sandhedens navn. Der var rejsegilde den 8. december 1930 - og den 25. oktober 1931 blev bygningen indviet til ordensbrug.

Byggefondens protokol er afsluttet den 4. december 1932. Af den fremgår det, at logebygningen med inventar kostede 161.210,32 kroner. Byggefonden havde skaffet 111.245 kroner. En stor del af beløbet var skænket af brødrene som frivillige bidrag i alt hen ved 32.000 kroner. Således var logens samlede gæld i ordensbygningen blot 17.232, 50 kroner, der var lånt i logens enkefond. At det blev nødvendigt at anskaffe nyt inventar skyldtes til dels, at man i efteråret 1931 havde skænket en del af logens inventar til datterlogen i Ribe, da denne også var i færd med at bygge nyt efter en brand. Brødre, der i dag besøger logebygningen i Ribe, kan glæde sig over det stadig velholdte logeinventar.

Den politiske udvikling i Europa resulterede, som alle ved, i en ødelæggende krig - og med den Danmarks besættelse. Besættelsesmagten fik hurtigt kig på den store bygning i Havnegade, men det lykkedes dog at holde den stangen indtil vinteren 1943. Men i december 1943 måtte embedsmændene udsende meddelelse om, at bygningen var inddraget. I første omgang ikke logesalen og lejligheden på første sal, men snart også disse. Logens inventar og arkivalier blev opmagasineret i kældre i Esbjerg.

Efter befrielsen i 1945 gik der yderligere nogle uger - og endelig den 31. maj 1945 fik embedsmændene overdraget nøglerne. Bygningen var i en sørgelig forfatning, og en omfattende renovering var påkrævet. Logebygningen kunne atter tages i brug i november 1945, og genåbningen fejredes søndag den 25. november med deltagelse af ca. 180 brødre og søstre.

 

 Logens liv 

 

Logens første år var præget af tumult. Som det fremgår, var mødelokalerne ikke velegnede, og om det nu har været af den eller en anden årsag, så var der ikke synderligt meget struktur over logen s arbejde i de første år. Af logens protokoller fremgår det, at af de 50 berammede møder i det første leveår, blev de 26 aflyst, da der ikke var mødt tilstrækkeligt med brødre til logens åbning - 5 brødre. Samtidig ses det, at en bror kunne tildeles tre grader ved samme møde, og at 12 brødre kunne tildeles grader samme aften. Helt hen i 1889 kunne der være tildeling af såvel II som III grad samt indvielse på en og samme mødeaften.

I 1887 måtte 16 møder aflyses, og efter en stime på 9 aflyste møder, besluttedes det at flytte logen fra Varde til Esbjerg, hvor de fleste af logens brødre boede. Mødedeltagelsen blev bedre, men helt op i 1896 er der mødeaflysning på grund af manglende deltagelse, og af protokollerne ses, at mange afstemninger er foretaget med under ti afgivne stemmer.

Som et kuriosum kan også nævnes, at det har været nødvendigt at indskærpe brødrene ikke at indgå kautionsforpligtelser overfor hverandre. Datidens økonomiske morads i det unge Esbjerg gjorde en sådan advarsel særdeles påkrævet. Vel var der ikke så mange loger i Danmark i sidste halvdel af 1800tallet, men allerede i 1889 får vor loge første gang besøg af Ordenens danske Stormester broder Petrus Beyer. Når ret skal være ret, så skyldtes det næppe så meget, at vi havde Stormesterens særlige bevågenhed, men nok så meget, at han i efteråret ofte var på jagt hos broder Th. Nielsen. Ikke desto mindre var det en stor berigelse for logen.

 

Knopskydninger 

 

Som det fremgår af det tidligere skrevne, kan logen føre sin historie tilbage til Loge nr. 8 Marcellus i Lemvig, dennes datterloge Loge nr. 17 Steen Blicher i Ringkøbing - og ikke mindst til den daværende overmester i Ringkøbing, broder dr. Erik Holst.Efter en række vanskelige år kom vor loge dog i en god gænge, hvor broderskaren voksede støt. 

Allerede i 1909 dannedes en Odd Fellowforening med henblik på dannelsen af en broderloge i Ribe, men tiden var ikke med brødrene, og først hen i 1924 tog arbejdet atter fart. Ved en henvendelse til logen i februar 1925 ønskedes et bidrag fra broderlogen til den nye broderloge ligesom det anførtes, at 22 brødre ønskede overførsel. Broderlogen bevilgede et beløb på 5.000 kroner til den nye broderloge, broderloge nr. 58 Riberhus, og indvielsen af broderlogen i Ribe fandt sted den 6. september 1925. Der skulle nu hengå adskillige år, inden logen atter satte nye skud.

I Varde dannedes tidligt en forening med navnet "Varde LO.O.F", der dog ikke var en forening med henblik på etablering af en loge, men nærmere en selskabelig forening med rod i vores Orden. Men i september 1962 dannes Odd Fellow-foreningen Skansen, der fik tilgang af 18 brødre fra vor broderloge. Foreningens formelle stiftelse blev den 11. februar 1963. Foreningen skulle dog leve i endnu 12 år inden broderloge nr. 98 Skansen kunne dannes den 28. september 1974.

 

Også i Esbjerg by var der grøde 

 

Broderlogen var efterhånden vokset til en anselig størrelse. I 1966 opstod tanken om dannelse af en ny broderloge i Esbjerg. Det var dog vigtigt for brødrene, at man ikke skadede bestræbelserne på at skabe en ny broderloge i Varde. I oktober 1966 var der stiftende generalforsamling i Oddfellowforeningen Grådybet og 18 brødre var indtrådt i foreningen. To år senere var man klar til at instituere logen, og den nye broderloge nr. 89 De tre Kædeled blev institueret den 17. august 1968 med overførsel af 49 brødre fra broderloge nr. 20 Holger Danske. 

Logens stiftelsesdag er 15. juni 1886 - en tirsdag - hvilket også var logens først fastsatte mødedag. Den 5. oktober 1892 besluttedes det at flytte logens mødedag til onsdag. Dette holdt i de følgende 70 år, men en diskussion om mødetidspunktet kulminerede i december 1962, og resultatet blev, at mødedagen fra årsskiftet 1962/1963 flyttedes til tirsdag. Også i broderlogen i Ribe er mødedagen fastlagt til tirsdag, medens man i såvel broderloge nr. 89 som i loge nr. 98 afholder møde om mandagen.

En tradition er det ligeledes, at logen jævnligt mødes med sine datterloger. Der holdes således trelogemøde hvert år på den første tirsdag efter påske med deltagelse af brødre fra såvel Skansen som De tre kædeled, ligesom Holger Danskes sidste møde i maj planlægges som et besøg hos Riberhus. 

 

Logen og byen 

 

Det er ikke muligt at beskrive, hvor meget de enkelte brødre i tidens løb har betydet for Esbjerg bys udvikling, men at broderlogen har haft betydende bysbørn som medlemmer er et faktum.

Det er ikke i vor Ordens ånd at fremhæve enkelte brødre frem for andre, men en hastig gennemgang af blot broderlogens embedsmænd i dens første halve århundredes levetid afslører mange navne, der er esbjergborgere bekendt. Det er navne som H. Hvedstrup, J. P Jensen, C. Graff, T.V.C.C. Hartz, H.C. Kong stad, J. Lysholdt, E. Blichfeldt, Adler Svanholm, Bang Knudsen, G. Rødgaard og mange, mange flere. Hvad der måske er mere interessant, er at se på nogle af de mærkesager, broderlogens brødre i tidens løb har lagt kræfter i.

Allerede tidligt i logens liv opfordrede broder Th. Nielsen til, at broderlogen gik i gang med at skabe en beplantning nær Esbjerg by. Til formålet skænkede han selv de første 50 kroner, og et plantningsudvalg blev nedsat. Udvalget fandt dog hurtigt ud af, at det var en for uoverkommelig opgave for Holger Danske. Flere brødre med Th. Nielsen i spidsen arbejdede dog videre på privat initiativ. I samarbejde med blandt andre distriktslæge Bruhn lykkedes projektet, og resultatet af anstrengelserne er til daglig glæde for byens borgere. Det er Esbjerg Nørreskov, der er tale om.

Sent i slutningen af forrige århundrede rejstes spørgsmålet om bygning af et børneasyl i Esbjerg i logeregi. Forslaget nød dog ikke fremme, men br. Hassing Jørgensen og andre brødre af broderlogen bidrog på privat initiativ til gennemførelsen. I Stormgade blev en grund købt med henblik på etablering af et hjem for broderlogens enker.

Grunden henlå i mere end en snes år som Odd Fellow haven eller Odd Fellow parken i Stormgade på højde med Zions Kirke. Enkehjemmet blev opgivet, da de sociale kår i Esbjerg på det tidspunkt havde bedret sig, så behovet ikke længere var til stede, og grunden blev endeligt solgt i 1929, hvorefter salgssummen tilførtes byggeriet af den nye ordensbygning. Også et areal omkring logen har været logen s ejendom. Således grunden på hjørnet af Kirkegade/Borgergade, ligesom man har haft råderet over parkeringarealet ved naboejendommen. Broderlogens brødre har desuden været aktive i forbindelse med indsamlinger til spedalskhedshospitaler. Ikke mindst havde opførelsen af Ordenens spedalskheds-hospital i Island brødrenes bevågenhed.

Broderlogen har endvidere i lokalt regi stået for omdannelsen af Esbjerg menighedspleje til et neutralt foretagende, der bistod i fattige hjem med sygepleje, maduddeling mm. Også bespisning og beklædning af byens fattigste børn har haft logens opmærksomhed. Selvom de sociale kår i dagens Esbjerg er stærkt forbedrede, så er netop dette område stadig en af logens mærke-sager og optager mange brødre. Hvad der måske er mindre synligt udadtil, er de mange, mange bidrag logens brødre har ydet i det stille og inden for logens mure. Det har undervejs skabt grundlaget for adskillige fonde og legater, hvoraf mange dog er blevet slået sammen.

Ikke mindst brødrenes vilje til at undgå at trække på disse fonde, men i stedet ved frivillige bidrag at sikre hjælp til trængende, har bidraget til fondenes vækst i logen s tidlige år. Disse midler er til stadig glæde for byens borgere, men uden at der gøres stort væsen heraf, og kun ved særlige lejligheder fortælles herom, som for eksempel ved logen s donation af 100.000 kroner ved logens 100 års jubilæum i 1986.

 

Intet liv uden venner ... 

 

Broderlogen har venskabsloger i flere byer i Danmark, men her skal navnlig fremdrages, at vi har etableret venskabelige bånd mellem logerne i Esbjergs to venskabsbyer i henholdsvis Sverige og Norge, Eskilstuna og Stavanger. Særligt venskabet med Stavangerlogen "Ekestubben med det grønne Skud" går langt tilbage. Her blev de venskabelige bånd etableret kort efter krigen med mange gensidige besøg til stor glæde for logernes brødre og deres familier, og der er blevet skabt mange private venskaber på denne baggrund. Af ukendte årsager døde disse gensidige besøg dog ud.

I 1997 blev kontakten dog genoptaget med, at vi drog til Stavanger og fik et rigtigt godt forhold til mange norske brødre hvoraf nogle blev private venner. Ikke mindst da al overnatning skete i private hjem. Herefter skiftedes vi til at besøge hinanden hvert andet år. Sidste besøg var vort besøg i Stavanger i 2007. Her aftaltes at det næste genbesøg skulle finde sted i forbindelse med vort 125 års jubilæum i 2011. Samtidig gjorde vi opmærksom på, at vi næppe ville have resurser til at underholde dem på traditionel vis med udflugter og anden underholdning.    Besøget blev dog ikke til noget bortset fra få norske brødre, der aflagde privat besøg i forbindelse med, at de var i landet.

 

Uden mad og drikke ...

 

Som et kuriosum - og som en stille hyldest til brødrenes aldrig svigtende appetit, skal her gives eksempler på menuerne ved flere af logens festmiddage. Menuen ved logens 40 års stiftelsesfest i 1926 bestod af klar suppe med boller, kogt laks og hollandaisesauce, salt ret med gemyse, kylling, salat og kompot. Til dessert is med jordbær, og efterfølgende mocca. Ved ordensbygningens indvielse i 1931 var menuen klar suppe med boller, kogt pighvar med ægte hollandaisesauce, slikasparges med rørt smør, unge ænder med kompot og salat, og desserten var nougatparfait. Efterfølgende mocca.

Ved logens 50 års stiftelsesfest i 1936 var det klar suppe med boller, kold Vardelaks i mayonnaise, sprængte duer med gemyse og lammesteg med kompot og salat. Desserten var nougatparfait, og efterfølgende mocca. Ved ordensbygningens 25 års jubilæum i 1956 var menuen champignon-suppe, kalvefilet stegt som vildt samt fløderand med frugter - efterfølgende kaffe.

I 1961 ved logens 75 års jubilæum var festmiddagen sammensat af kanapeer, kold laks i mayonnaise, kalveryg med kompot og salat, is med jordbær og efterfølgende mocca. I 1969 fejredes ordenen s 150 årsdag med festligholdelse, og menuen var  'Tout Paris', kalveryg med champignon mm samt fløderand med frugter, efter-følgende mocca.    Ved middagen i anledning af logens 90 årsdag var menuen rejecocktail, helstegt oksehøjreb med gemyse, rubinsteintærte og efterfølgende kaffe.

 

Logens mange klenodier 

 

Broderloge nr. 20 Holger Danske er på mange måder en rig broderloge.

Vi råder over og bestyrer store midler i de fonde, der er tilknyttet broderlogen. Langt større værdi har dog de minder og det sammenhold, der nu og i tidens løb har gennemstrømmet broderlogen. Har man øje for det, så knyttes en tråd tilbage til broderlogens allerførste brødre, hver eneste gang man betræder logebygningen eller deltager i et møde.

Således er sølvhammeren på bror overmesters pult en gave fra brødrene i anledning af broderlogens 25 års jubilæum.Ceremonimesterstaven er en gave fra logens patriarker i samme anledning. Klokken, der kalder brødrene op ved det selskabelige samvær, er en gave fra søsterloge nr. 12 Prinsesse Marie i anledning af broderlogens 50 års jubilæum. Det prægtige maleri af Holger Danske i forværelset er ligeledes en gave fra søsterloge nr. 12 Prinsesse Marie ved indvielsen af logebygningen.

De to stager på alteret stammer fra samme begivenhed, men er en gave fra brødrenes hustruer. Et andet klenodie er det smukke skib, som findes i forværelset. Skibet er en gave fra broder S.P. Sørensen. Montren, det står i, er i øvrigt en gave fra lo gens daværende økonoma og hendes mand. 

Afslutningsvis bør citeres nogle få linjer af Bjørnstjerne Bjørnson, for ingen beskrivelse af et hundredårigt forløb kan yde alle den opmærksomhed, de fortjener:

"Det af vort arbejde, der bliver til gavn,
vokser i slagter, der glemmer vort navn".


1986 - 2011

 De sidste 25 år har været begivenhedsrige på flere fronter.

Det første der skete var, at vor dejlige bestyrerpar efter mange års virken valgte at sige stop. Ikke fordi de var utilfredse, men fordi de gerne ville prøve noget andet. Vi valgte så ikke at finde et nyt bestyrerpar, men i stedet at klare os med hjælp udefra. Dette skyldtes dels, at tiden nok var løbet fra den ordning, vi havde, og dels, at de på daværende tidspunkt 3 loger og en lejr, der holdt til i huset, manglede plads, og den kunne de finde i den lejlighed, som bestyrerparret hidtil have rådet over.

Et par år efter valgte vi så at renovere vor gamle og dejlige bygning, da den ikke havde fået en kærlig hånd, siden den blev bygget i starten af 30'erne.

Så det siger sig selv, at der var noget at tage fat på.

Der blev lavet en plan samt et økonomisk overslag, der viste, at renoveringen kunne gennemføres for ca. 1 million kr.

Der var opsparet ca. en tredjedel, og resten kunne finansieres ved
lån i broderlogens egne fonde.

Nu gik det, som det ofte går, når man tager fat på at renovere noget gammelt: Der dukkede langt flere fejl og mangler op, end det var forudset. Dette medførte, at renoveringen blev ca. 50 % dyrere end beregnet. Denne fordyrelse blev delvis finansieret ved at søge Esbjerg Byfond om et bidrag.

Vi fik herigennem penge til nye vinduer, dog under den forudsætning, at vinduerne blev tilbageført til oprindelig stil fra nybygning.

Resten af meromkostningerne blev under gunstige betingelser
lånt i Ordenens Kronefond, der dog desværre stillede den betingelse, at bygningen, der jo tilhørte vor loge, fremover skulle være fælleseje for de loger, der havde hjemsted i bygningen.

Et krav, der af mange, især ældre brødre, blev anset for at være utilstedeligt og grænsende til magtmisbrug.

Helt rimeligt var kravet vel heller ikke, men vi var i en tid, hvor Ordenen havde mange og store tanker om de ordensbygninger, der var i landet.

Storlogens embedsmænd var således fortalere for, at alle logebygninger skulle tilskødes Ordenen, der så ville udleje disse til de respektive loger og til gengæld sørge for al vedligehold - tanker, der heldigvis forsvandt igen.

Vi accepterede dog fællesejet, så vi kunne komme videre med renoveringen.

Renoveringen, der tog små to år, var tilendebragt i 1994, og de samlede omkostninger var ca. 1,7 mil. kr.

Et beløb, der ville have været langt større, hvis ikke mange af de to broderlogers brødre havde ydet en stor og uegennyttig indsats. I dag ser alle det i øvrigt som en naturlig sag, at vi har fælleseje og ejendommen bestyres af et udvalg, hvor alle de nuværende 4 loger er repræsenteret.

Derudover vedligeholdes ejendommen af et selvbestaltet 'onsdagshold', der består af brødre fra de to broderloger. Holdet er ikke sammensat via valg eller udnævnelse, men består udelukkende af frivillige brødre fra de to broderloger. Holdet blev i øvrigt dannet kort tid efter, at renoveringen var færdig, for som
de første medlemmer sagde: Nu skal bygningen vedligeholdes løbende, så vi ikke endnu engang løber ind i en tilsvarende situation, som vi netop er kommet ud af Vi skylder dem alle en stor tak herfor.

De mødes således hver onsdag formiddag og foretager mindre reparationer og renoveringer, der ikke forstyrrer den daglige brug af bygningen.

Større ting ordnes i sommertiden.

Som kronen på værket fik vi for få år siden efter ca. 10 års diskussion og opsparing en elevator i bygningen, samt adgangen til bygningen gjort handikapvenlig.

Så vor fælles logebygning er i dag fuldt up to date, så vi fremover kan koncentrere os om vedligehold.

Ordensmæssigt er der også sket væsentlige ting. For 25 år siden værnede vi således meget om vor etik og de bygningsmæssige forhold, der knyttede sig til etikken.

Vi levede således fuldt op til den almindelige opfattelse af, at vi var et hemmeligt selskab, hvad det så end måtte indebære.

Midt i 90'erne startede Ordenen på at ændre dette. Det blev således legalt at holde informationsaftener for inviterede. Disse aftener, der blev holdt i logesalen, blev de første par år ledet af DDSS (krav fra Ordenen), men fra årtusindeskiftet blev det tilladt, at logen selv stod for disse arrangementer, blot vi orientere DDSS om, at de blev holdt.

I de følgende år holdt vi årligt disse informationsaftener, hvilket gav en god tilgang. Efterhånden bredte den opfattelse sig dog, at det var bedst at potentielle kandidater først skulle deltage i et af disse informationsmøder, hvilket jo ikke var tilsigtet. I stedet er vi for et par år siden gået over til at holde informationen på et mere personligt plan, hvilket vil sige, at en potentiel kandidat samt hans hustru inviteres ind i logen en eftermiddag eller aften, hvor logen’s OM står for en personlig orientering og rundvisning - en præsentation af Ordenen. Dette medfører som oftest tilgang af en ny broder.